Bekendtgørelse om ordninger under afvikling i Danmarks Eksport- og Investeringsfond § 12

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1758 af 11. december 2023

Vækstlån og vækstgarantier til iværksættere
§ 12

Som fastsat ved tekstanmærkning nr. 123 ad. 08.33.15 til § 8 på finansloven for 2018, og tekstanmærkning nr. 160 ad. 08.33.15 til § 8 på finansloven for 2023, samt bemærkningerne til § 16 i lov nr. 691 af 8. juni 2018 om Vækstfonden blev Vækstfondens ramme for adgang til optagelse af lån til finansiering af sine aktiviteter forhøjet med henblik på at kunne yde vækstlån og vækstgarantier til iværksættere.

Stk. 2 Vækstfonden kunne udstede lån inden for en samlet udlånsramme på 1.050,0 mio. kr. og blev tildelt en tilsvarende adgang til låneoptag. Vækstfonden blev i tillæg hertil tilført en tabsramme på 45,0 mio. kr. årligt i 2015-2017.

Stk. 3 Ordningen udløb ved udgangen af 2017.

Stk. 4 Der udarbejdes ikke selvstændigt regnskab for ordningen. Et samlet tab eller overskud på ordningen samt overskydende tabsrammer afregnes ikke med staten. Det er forventningen, at ordningen endeligt kan opgøres inden udgangen af 2031.