Bekendtgørelse om ordninger under afvikling i Danmarks Eksport- og Investeringsfond § 15

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1758 af 11. december 2023

Vækstfondens investeringspulje målrettet kunstig intelligens
§ 15

Som fastsat ved bekendtgørelse nr. 1336 af 4. december 2019 og aktstykke nr. 139 af 25. april 2019 om Vækstfondens investeringspulje målrettet kunstig intelligens kunne Vækstfonden yde finansiering til virksomheder, der udvikler løsninger med kunstig intelligens.

Stk. 2 Vækstfonden kunne yde finansiering inden for en samlet ramme på 5,0 mio. kr., hvoraf 2,5 mio. kr. blev tildelt som en tabsramme og 2,5 mio. kr. blev tildelt som adgang til låneoptag.

Stk. 3 Ved ordningens udløb 31. december 2020 havde Vækstfonden forpligtelser under ordningen på 2,5 mio. kr.

Stk. 4 Overskydende tabsrammer tilfalder staten, når ordningen opgøres endeligt. Det er forventningen, at ordningen endeligt kan opgøres inden udgangen af 2030.