Som fastsat ved bekendtgørelse nr. 316 af 26. februar 2021, som senest ændret ved bekendtgørelse nr. 263 af 25. februar 2022, om garantiordning i Vækstfonden for udlån til små og mellemstore virksomheder samt tekstanmærkning nr. 141 ad. 08.33.15 til § 8 på finansloven for 2022 kunne Vækstfonden stille garanti for udlån m.v. til små og mellemstore virksomheder som følge af COVID-19.
Stk. 2 Vækstfonden kunne stille garantier inden for en samlet ramme på 16.850,0 mio. kr., hvoraf 8.353,1 mio. kr. blev tildelt som tabsramme.
Stk. 3 Ved ordningens udløb 1. juni 2022 havde Vækstfonden forpligtelser under ordningen på 1.880,0 mio. kr., og med aktstykke 335 af 25. august 2022 blev ordningens samlede udstedelseskapacitet nedjusteret til 1.880,0 mio. kr., svarerende til udestående garantier. Tabsrammen blev samtidig justeret til 1.880,0 mio. kr.
Stk. 4 Overskud på ordningen samt overskydende tabsrammer tilfalder staten, når ordningen opgøres endeligt. Det er forventningen, at ordningen endeligt kan opgøres inden udgangen af 2028.