Som fastsat ved bekendtgørelse nr. 334 af 2. marts 2021, som senest ændret ved bekendtgørelse nr. 262 af 25. februar 2022, om garantiordning i EKF for udlån til store virksomheder samt tekstanmærkning nr. 148. ad 08.33.17 til § 8 på finansloven for 2022 kunne EKF Danmarks Eksportkredit stille garantier for nye lån m.v., til større virksomheder som følge af COVID-19.
Stk. 2 EKF kunne stille garantier inden for en samlet ramme på 5.000,0 mio. kr.
Stk. 3 Ved ordningens udløb 1. juni 2022 havde EKF forpligtelser under ordningen på 635,0 mio. kr., og med aktstykke 335 af 25. august 2022 blev ordningens udstedelseskapacitet nedjusteret til 635,0 mio. kr.
Stk. 4 Staten hæfter for et samlet tab på ordningen, ligesom overskud på ordningen tilfalder staten, når ordningen opgøres endeligt. Det er forventningen, at ordningen endeligt kan opgøres inden udgangen af 2028.