Bekendtgørelse om ordninger under afvikling i Danmarks Eksport- og Investeringsfond § 9

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1758 af 11. december 2023

Grønne vækstlån
§ 9

Som fastsat ved tekstanmærkning nr. 119 ad 08.33.15 til § 8 på finansloven for 2018 og tekstanmærkning nr. 160 ad. 08.33.15 til § 8 på finansloven for 2023, samt bemærkningerne til § 16 i lov nr. 691 af 8. juni 2018 om Vækstfonden, kunne Vækstfonden optage lån til udstedelse af grønne vækstlån.

Stk. 2 Vækstfonden kunne udstede grønne vækstlån inden for en udlånsramme på 350,0 mio. kr. og blev tildelt en tilsvarende adgang til låneoptag. Vækstfonden blev i tillæg hertil tilført en tabsramme på 50,0 mio. kr. i 2012.

Stk. 3 Ordningen udløb ved udgangen af 2015.

Stk. 4 Der udarbejdes ikke selvstændigt regnskab for ordningen. Et samlet tab eller overskud på ordningen samt overskydende tabsrammer afregnes ikke med staten. Det er forventningen, at ordningen endeligt er afviklet, og låneadgangen dermed kan ophøre, inden udgangen af 2032.