En outsourcingvirksomhed skal, før der træffes beslutning om valg af leverandør ved outsourcing, foretage en undersøgelse af leverandøren.
Stk. 2 Undersøgelsen skal som minimum indeholde en vurdering af:
-
1) Leverandørens forretningsmodel, virksomhedstype, størrelse, kompleksitet, finansielle situation, ejerskab og koncernstruktur.
-
2) De langsigtede relationer med leverandører, som allerede er vurderet, og som udfører tjenester for outsourcingvirksomheden.
-
3) Om leverandøren er koncernforbundet med outsourcingvirksomheden.
-
4) Om leverandøren er underlagt tilsyn af Finanstilsynet eller anden relevant myndighed.
-
5) Om leverandøren kan træffe passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger med henblik på at beskytte outsourcingvirksomhedens data, herunder personoplysninger.
-
6) Om leverandøren og eventuelle underleverandører handler i overensstemmelse med outsourcingvirksomhedens værdier og adfærdskodeks.