Outsourcingvirksomheden skal sikre, at den effektivt udøver sine ledelsesbeføjelser i forbindelse med outsourcing.
Stk. 2 Outsourcingvirksomheden skal ved brug af outsourcing sikre relevante foranstaltninger, der sikrer tilstrækkelig varetagelse af personoplysninger og data, der behandles af leverandører.
Stk. 3 Outsourcingvirksomheden skal ved kritisk eller vigtig outsourcing kunne foretage mindst én af følgende handlinger indenfor en passende tidsramme:
-
1) Overføre processen, tjenesteydelsen eller aktiviteten til en eller flere leverandører.
-
2) Reintegrere processen, tjenesteydelsen eller aktiviteten i outsourcingvirksomheden.
-
3) Lade de forretningsmæssige aktiviteter, der er afhængige af processen, tjenesteydelsen eller aktiviteten, ophøre.