Det land, hvor risikoen eller forpligtelsen består, er det land, hvor forsikringstageren har sit sædvanlige opholdssted eller, hvis forsikringstageren er en juridisk person, det land, hvor denne juridiske persons virksomhed, som forsikringsaftalen vedrører, er beliggende, jf. dog stk. 2.
Stk. 2 Ved det land, hvor risikoen eller forpligtelsen består, forstås i følgende tilfælde:
-
1) Det land, hvor det forsikrede befinder sig for forsikringer, der dækker fast ejendom eller, i det omfang indboet er dækket af samme forsikringspolice, fast ejendom og indbo.
-
2) Det land, hvor registreringen er foretaget for forsikringer vedrørende et transportmiddel, der skal registreres. Når et motorkøretøj sendes fra et medlemsland til et andet består risikoen dog i det modtagende medlemsland i 30 dage fra købers accept af leveringen uanset at køretøjet ikke er formelt registreret i dette land.
-
3) Det land, hvor forsikringstageren har indgået aftalen for forsikringer vedrørende risici i forbindelse med rejser eller ferie af højst 4 måneders varighed.