Bekendtgørelse om overgangsregler for beskatning af Statsanstalten for Livsforsikring § 7

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 757 af 12. december 1988

§ 7

På tidspunktet for beskatningspligtens indtræden skal Statsanstalten for Livsforsikring opgøre anskaffelsessummen af sine fordringer. I stedet for anskaffelsessummen kan Statsanstalten for Livsforsikring benytte markedsværdien pr. 1. januar 1988, eventuelt pr. 31. december 1987 eller anskaffelsessummen med tillæg af matematisk opskrivning. Ved valg af indgangsværdi skal dog vælges samme princip og samme dato for samtlige obligationer og udlån.

Stk. 2 Statsanstalten for Livsforsikring skal på det i stk. 1 nævnte tidspunkt opgøre værdien af sine forpligtelser. I stedet for værdien ved forpligtelsens påtagelse kan Statsanstalten for Livsforsikring benytte forpligtelsens værdi pr. 1. januar 1988, eventuelt pr. 31. december 1987. Ved valg af indgangsværdi skal vælges samme princip og samme dato for samtlige forpligtelser.