Meddelelse om et pligtmæssigt tilbud, jf. § 3, stk. 1, og et frivilligt tilbud, jf. § 4, stk. 1, skal offentliggøres på den i § 20 foreskrevne måde, før anden offentliggørelse er tilladt.
Stk. 2 Tilbudsgiver skal hurtigst muligt efter modtagelse af Finanstilsynets godkendelse af dokumenter, som skal udarbejdes og godkendes i henhold til denne bekendtgørelse, offentliggøre disse.
Stk. 3 Tilbudsgiver skal senest 18 timer efter udløbet af tilbudsperioden offentliggøre en meddelelse om, hvorvidt tilbuddet forlænges eller afsluttes. Meddelelsen skal indeholde det foreløbige resultat af tilbuddet. Senest tre hverdage efter tilbuddets afslutning skal det endelige resultat offentliggøres.