Bekendtgørelse om overtagelsestilbud § 9

Denne konsoliderede version af bekendtgørelse om overtagelsestilbud er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 636 af 15. maj 2020

Tilbudsperioden
§ 9

Tilbudsperioden skal udgøre mindst fire uger og højest ti uger regnet fra datoen for tilbudsdokumentets offentliggørelse, jf. dog stk. 3 og § 26, stk. 2, 1. pkt.

Stk. 2 Forlængelse af tilbudsperioden skal ske med mindst to uger ad gangen.

Stk. 3 Tilbudsgiver kan kun forlænge tilbudsperioden ud over de ti uger med henblik på myndighedsgodkendelse. Tilbudsperioden kan i dette tilfælde ikke overstige ni måneder fra tilbudsdokumentets offentliggørelse.

Stk. 4 Forlængelse af tilbudsperioden skal ske ved udarbejdelse af et tillæg til tilbudsdokumentet.

Stk. 5 Finanstilsynet skal godkende tillægget, og tilbudsgiver skal offentliggøre tillægget inden udløbet af fristen i § 21, stk. 3.

Stk. 6 Den samlede tilbudsperiode må ikke overstige henholdsvis ti uger, jf. stk. 1, eller ni måneder, jf. stk. 3.