Bekendtgørelsen finder anvendelse på indkomne betalinger fra låntager i et pengeinstitut eller et realkreditinstitut, der finansierer lån med pant i fast ejendom ved særligt dækkede realkreditobligationer eller særligt dækkede obligationer udstedt af et andet pengeinstitut eller realkreditinstitut (udstedende institut) end det långivende institut (fælles funding ), jf. § 16 b, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.
Henvisningen til § 152 c, stk. 1, nr. 3-7, i lov om finansiel virksomhed er forkert, da bestemmelsen blev ophævet ved § 1, nr. 92 i ændringslov nr. 268 af 25/3 2014. Det långivende institut skal enten indsætte de betalinger, som de modtager fra låntager, i et andet kreditinstitut, som kan udstede aktivtyper som nævnt i § 152 c, stk. 1, nr. 5-7, i lov om finansiel virksomhed, eller placere midlerne i aktiver omfattet af § 152 c, stk. 1, nr. 3-7, i lov om finansiel virksomhed. Hvis instituttet placerer midlerne i aktiver omfattet af § 152 c, stk. 1, nr. 3-7, skal aktiverne udgøre et særskilt depot i en værdipapircentral eller opbevares i et særskilt depot.
Stk. 2 Adskillelsen vedrører alene det beløb, der skal betales til det udstedende institut.
Stk. 3 Det udstedende institut skal fremgå som berettiget af kontoen eller depotet.
Det långivende institut skal føre løbende kontrol med, at der sker en adskillelse af de indkomne betalinger fra instituttets øvrige aktiver, herunder:
-
1) Registrering og bogføring af indkomne betalinger.
-
2) Registrering af midler på en særskilt kontant konto.
-
3) Registrering og afvikling af midler i særskilt depot i en værdipapircentral.
-
4) Registrering og afvikling af midler i et andet særskilt depot.
-
5) Registrering og afregning til det udstedende institut.
Det långivende institut skal afregne de indkomne betalinger fra låntager senest fem arbejdsdage efter modtagelse af låntagers betaling.
Stk. 2 Ekstraordinære betalinger kan indgå i en afregningsplan, jf. § 16 f, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, hvis instituttet på baggrund af de seneste tre års modtagne ydelser på tilsvarende lån erfaringsmæssigt kan fastsætte en forventning hertil.
Stk. 3 Ekstraordinære betalinger, der ikke indgår i en afregningsplan, skal overføres til det udstedende institut hurtigst muligt.
Bestyrelsen for det långivende institut skal fastsætte retningslinjer for placering af de modtagne midler i overensstemmelse med § 2, stk. 1, og kontrol af denne adskillelse. Retningslinjerne skal sikre, at værdien af de modtagne midler til enhver tid mindst svarer til den værdi, der skal afregnes til det udstedende institut.
Direktionen for det långivende institut skal fastsætte en forretningsgang for, hvordan de modtagne midler adskilles og placeres, herunder for forvaltningen af de særskilte konti og depoter, samt for hvordan og hvor ofte kontrol med adskillelsen skal gennemføres.
Direktionen for det långivende institut skal en gang årligt fastsætte en afregningsplan, som skal godkendes af det udstedende institut.
Den eksterne revision skal påse, at der foreligger de i § 5 nævnte retningslinjer, den i § 6 nævnte forretningsgang og den i § 7 nævnte afregningsplan.
Stk. 2 Den eksterne revision skal foretage en løbende, regelmæssig og uafhængig kontrol af placeringen, herunder af de særskilte konti og depoter, samt af afregningen.
Stk. 3 Den eksterne revision skal i revisionsprotokollatet vedrørende årsregnskabet redegøre for den foretagne kontrol.