Ældre, der har behov for en plads i et plejehjem, jf. § 192, i lov om social service, eller for en almen plejebolig, jf. § 5, stk. 2, i lov om almene boliger m.v., og som ikke har valgt en plejehjemsplads eller almen plejebolig efter reglerne i § 58 a i lov om almene boliger m.v., jf. § 8, optages på en generel venteliste.
Stk. 2 Hvis en ældre ønsker at vælge en plejehjemsplads eller almen plejebolig efter reglerne i § 58 a i lov om almene boliger m.v., jf. § 8, skal kommunalbestyrelsen oplyse om, at garantien efter § 192 a i lov om social service eller § 54 a, stk. 1, i lov om almene boliger m.v., ikke gælder.