Sundhedsdatastyrelsen fører stikprøvekontrol med, at oplysningerne i plejehjemsoversigten er indberettet, jf. kapitel 2, og i overensstemmelse med plejehjemsoversigtens systematik, jf. kapitel 3.
Stk. 2 Stikprøvekontrollen kan foretages ved, at Sundhedsdatastyrelsen anmoder den indberetningspligtige om at indsende skriftlig dokumentation, eller ved at Sundhedsdatastyrelsen gennemfører en dataanalyse.
Stk. 3 Sundhedsdatastyrelsen kan følge op i forhold til den indberetningspligtige, såfremt oplysninger om tilbud ikke er indberettet, eller oplysningerne ikke er i overensstemmelse med plejehjemsoversigtens systematik, jf. kapitel 3.