Midlertidig levering af tjenesteydelser
§ 4
En kompetent myndighed, der i overensstemmelse med lovens § 11 ændrer eller indfører nye krav til en tjenesteyder, som midlertidigt leverer tjenesteydelser i Danmark, skal indrapportere kravene til Europa-Kommissionen. Indrapporteringen er ikke til hinder for, at de pågældende krav kan håndhæves.