Politiet må kun anvende strømpistoler med henblik på
-
1) at afværge et påbegyndt eller overhængende angreb på person,
-
2) at afværge overhængende fare i øvrigt for personers liv eller helbred,
-
3) at afværge et påbegyndt eller overhængende angreb på samfundsvigtige institutioner, virksomheder eller anlæg,
-
4) at afværge et påbegyndt eller overhængende angreb på ejendom,
-
5) at sikre gennemførelse af tjenestehandlinger, mod hvilke der gøres aktiv modstand, eller
-
6) at sikre gennemførelse af tjenestehandlinger, mod hvilke der gøres passiv modstand, såfremt tjenestehandlingens gennemførelse skønnes uopsættelig, og anden og mindre indgribende magtanvendelse skønnes åbenbart uegnet.