Denne bekendtgørelse vedrører pristillæg efter §§ 35 a-35 b, § 35 f og §§ 36-42, i lov om fremme af vedvarende energi til vindmøller.
Stk. 2 I denne bekendtgørelse forstås ved:
-
1) Husstandsvindmølle: En vindmølle, der producerer elektricitet, som leveres til elforsyningsnettet fra en vindmølle med en installeret effekt på 25 kW eller derunder, og som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation, jf. § 41 i lov om fremme af vedvarende energi.
-
2) Havvindmølle: En vindmølle, der er opstillet på søterritoriet eller i den eksklusive økonomiske zone, og hvor vindmøllens fundament ikke er synligt ved normal vandstand.
-
3) Installeret effekt: Den opstillede vindmølles nominelle effekt, der er angivet i vindmøllens certifikat, jf. bekendtgørelse om teknisk certificeringsordning for vindmøller, eller i vindmøllens tekniske specifikation.
-
4) Oprindelig produktion: Elproduktion, der opgøres eller beregnes for en vindmølles drift siden den oprindelige tilslutning.
-
5) Oprindelig tillslutning: En vindmølles første tilslutning til det kollektive elforsyningsnet i Danmark eller i udlandet.
-
6) Opstillingsomkostninger: Omkostninger til køb af en vindmølle, installation og nettilslutning.
-
7) Kriseramt virksomhed: Virksomhed, som er kriseramt i medfør af definitionerne i Fællesskabets gældende retningslinjer for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder som ændret eller erstattet, jf. punkt 16 i Europa-Kommissionens Retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020 (2014/C 200/01).
-
8) Fyldestgørende ansøgning: Når Energistyrelsen har modtaget alle nødvendige oplysninger til at kunne træffe en afgørelse.