For at kunne opnå pristillæg skal følgende betingelser være opfyldt:
-
1) Projektet må ikke være påbegyndt før der er opnået tilsagn om pristillæg, og det skal bekræftes, at vindmølleprojektet ikke vil blive opstillet, hvis der ikke opnås tilsagn om pristillæg.
-
2) Vindmølleprojektet må maksimalt udgøre seks vindmøller.
-
3) Nettilslutning skal være sket senest den 31. december 2020.
-
4) Lokalplan, inkl. VVM-redegørelse, for vindmølleprojektet skal være vedtaget af kommunalbestyrelsen inden den 1. januar 2017.
-
5) Der har været behandling af en klagesag vedrørende vindmølleprojektet hos Planklagenævnet eller Miljø- og Fødevareklagenævnet eller hos begge nævn i perioden fra og med den 1. januar 2017 til og med den 31. december 2017. Der har været behandling af en klagesag, hvis det fremgår af Planklagenævnets eller Miljø- og Fødevareklagenævnets register, at klagesagen verserede som aktiv i 2017.
-
6) Anlæg omfattet af vindmølleprojektet skal være anmeldt til det register, som er nævnt i § 85 a, stk. 2, nr. 2, i lov om elforsyning (Stamdataregisteret), og alle oplysninger vedrørende anlæg omfattet af vindmølleprojektet skal være ajourførte i registret.
-
7) Vindmølleprojektet må ikke modtage eller have modtaget anden støtte.
-
8) Der kan ikke ydes støtte til en virksomhed, der ikke har efterkommet et krav om tilbagebetaling af støtte, som Europa-Kommissionen ved en tidligere afgørelse har fundet ulovlig og uforenelig med det indre marked.
-
9) Der kan ikke ydes støtte til en kriseramt virksomhed.