Når Energistyrelsen modtager en ansøgning efter § 15 i denne bekendtgørelse, foretager Energistyrelsen en kontrol af, om pristillægget efter § 17, stk. 1, i denne bekendtgørelse har tilskyndelsesvirkning. Det kontrolleres ved at påse, om ansøgers samlede forventede omkostninger, jf. § 21, stk. 1 i denne bekendtgørelse, er større end den af Energistyrelsen skønnede elmarkedspris.
Stk. 2 De værdier og oplysninger, som anvendes ved kontrollen af tilskyndelsesvirkningen efter stk. 1, fastsættes med udgangspunkt i den dag, ansøgningen er fyldestgørende, jf. § 18, stk. 4.