Kapitel 1 Anvendelsesområde
Bekendtgørelsen finder anvendelse på udenlandske direkte investeringer og særlige økonomiske aftaler, der foretages eller indgås af følgende:
-
1) Udenlandske statsborgere efter investeringsscreeningslovens § 2, stk. 1, 1. pkt.
-
2) Virksomheder efter investeringsscreeningslovens § 2, stk. 2.
-
3) Enheder omfattet af § 2, stk. 3, i bekendtgørelse om afgrænsning af anvendelsesområdet for lov om screening af visse udenlandske direkte investeringer m.v. i Danmark (anvendelsesbekendtgørelsen).
Bekendtgørelsen finder anvendelse på udenlandske direkte investeringer i og særlige økonomiske aftaler med følgende:
-
1) Virksomheder hjemmehørende i Danmark, jf. investeringsscreeningslovens § 3, stk. 1.
-
2) Danske enheder omfattet af § 3, stk. 3, i anvendelsesbekendtgørelsen.
Stk. 2 Bekendtgørelsen finder desuden anvendelse på stiftelse af nye virksomheder i Danmark, som er omfattet af investeringsscreeningslovens § 3, stk. 2, og med de undtagelser, der fremgår af § 5, stk. 1, i anvendelsesbekendtgørelsen.
Bekendtgørelsen finder med undtagelse af kapitel 4 og 5 anvendelse på kontrakter vedrørende etablering, medejerskab og drift af en energiø placeret i den eksklusive økonomiske zone i Nordsøen, jf. § 3 a i investeringsscreeningsloven.