Kapitel 3 Krav til ansøgninger og anmeldelser
Ansøgning om tilladelse efter §§ 5, 7, 9 a eller 9 b i investeringsscreeningsloven og anmeldelse om godkendelse efter §§ 10 eller 11 i investeringsscreeningsloven skal bl.a. indeholde de oplysninger, der følger af stk. 2-6, og §§ 6 eller 7 i denne bekendtgørelse.
Stk. 2 Oplysninger efter stk. 1 om det ansøgte eller anmeldte omfatter bl.a. følgende:
-
1) Formålet med investeringen eller aftalen og et resumé.
-
2) Den omtrentlige værdi af investeringen eller aftalen.
-
3) Dato for investeringens gennemførelse eller aftalens ikrafttrædelse.
Stk. 3 Oplysninger efter stk. 1 om den danske virksomhed eller enhed (målvirksomhed) omfatter bl.a. følgende:
-
1) Kontaktoplysninger, herunder eventuelt CVR-nummer samt eventuel hjemmesideadresse for målvirksomheden.
-
2) Målvirksomhedens ejerforhold, herunder eventuelle datterselskaber samt diagram over målvirksomhedens samlede ejerkæde inden investeringens gennemførelse eller aftalens ikrafttrædelse.
-
3) Ved ansøgning om tilladelse efter §§ 5 og 7 i investeringsscreeningsloven: Oplysninger om hvilken særlig følsom sektor eller aktivitet efter investeringsscreeningslovens § 6, stk. 1, som målvirksomheden hører under.
-
4) En beskrivelse af målvirksomhedens forretningsaktiviteter, herunder markedsandel og væsentlige konkurrenter.
Stk. 4 Oplysninger efter stk. 1 om den udenlandske investor omfatter bl.a. følgende:
-
1) Kontaktoplysninger for den udenlandske investor, herunder CVR-nummer og hjemmesideadresse. Er den udenlandske investor en juridisk person uden CVR-nummer, skal selskabsregistret, hvori den juridiske person er registreret, og registreringsnummeret angives, samt oplysninger om vedkommendes eventuelle skatteidentifikationsnummer i hjemlandet. Officielt bevis, der højst må være 3 måneder gammelt, for, at den juridiske person er lovligt bestående i hjemlandet, skal vedlægges. Er den udenlandske investor en fysisk person, angives statsborgerskab og pasoplysninger.
-
2) Den direkte investors ejerforhold, herunder beskrivelse og diagram over hele ejerkæden med angivelse af ejerandele og stemmerettigheder for hver ejer i ejerkæden efter den forventede gennemførelse af investeringen eller ikrafttrædelse af aftalen.
-
3) Oplysninger om, hvorvidt den udenlandske investor eller ejere i dennes ejerkæde direkte eller indirekte kontrolleres af en udenlandsk regering, udenlandske statslige organer eller udenlandske væbnede styrker, herunder gennem ejerforhold eller betydelig finansiering.
Stk. 5 Ved anmeldelser efter investeringsscreeningslovens §§ 10 eller 11, skal der udover oplysningerne i stk. 2-4, angives hvilke forhold, der navnlig har begrundet anmeldelsen, herunder hvordan det anmeldte vurderes at kunne udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden.
Stk. 6 Stk. 3, nr. 2 og 4, finder ikke anvendelse ved stiftelse af nye virksomheder (Greenfield-investeringer) efter investeringsscreeningslovens § 5, stk. 5.
Ansøgninger efter investeringsscreeningslovens §§ 5, 9 a og 9 b eller anmeldelser efter investeringsscreeningslovens § 10 skal, udover oplysninger der fremgår af bekendtgørelsens § 5, bl.a. indeholde følgende:
-
1) Oplysninger om antallet af kapitalandele, der erhverves som følge af investeringen, angivet i procent og eventuelt hvilken klasse, de tilhører, kapitalandelenes størrelse, henholdsvis pålydende værdi og de stemmerettigheder, der er knyttet hertil.
-
2) Hvis investeringen medfører tilsvarende kontrol ved andre midler, jf. bekendtgørelsens § 11: Oplysninger om hvilke rettigheder, der opnås ved investeringen.
-
3) EU-medlemsstater, hvor målvirksomheden eller virksomhedens datterselskaber m.v. har væsentlige forretningsaktiviteter.
-
4) Oplysninger om eventuel EU-støtte som målvirksomheden har modtaget.
-
5) Oplysning om, hvorvidt investeringen har eller kan have indflydelse på et projekt eller program af interesse for EU, jf. bilag til forordning (EU) nr. 2019/452 af 19. marts 2019 med senere ændringer, hvis dette er kendt af ansøger eller anmelder.
Ansøgninger efter investeringsscreeningslovens § 7 eller anmeldelser efter investeringsscreeningslovens § 11 af en særlig økonomisk aftale, skal, udover oplysninger der fremgår af § 5, bl.a. indeholde følgende:
-
1) Aftaletype (joint venture, leverandøraftale, drifts- eller serviceaftale), jf. §§ 12-14 i anvendelsesbekendtgørelsen.
-
2) Aftalens varighed, herunder eventuelle oplysninger om uopsigelighed.
-
3) Om aftalen er indgået med forbehold for tilladelse.
Indleder Erhvervsstyrelsen en fase 2-screening af en ansøgning eller anmeldelse efter investeringsscreeningslovens § 14 b, stk. 3, kan Erhvervsstyrelsen bl.a. anmode om følgende oplysninger:
-
1) Kopi af relevante aftaledokumenter, f.eks. hensigtserklæringer eller betingede aftaler.
-
2) EU-notifikationsskema efter Erhvervsstyrelsens blanket, hvis investeringen skal notificeres i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/452 af 19 marts 2019 om et regelsæt for screening af udenlandske direkte investeringer i Unionen, med senere ændringer.