Ansøgninger efter investeringsscreeningslovens §§ 5, 9 a og 9 b eller anmeldelser efter investeringsscreeningslovens § 10 skal, udover oplysninger der fremgår af bekendtgørelsens § 5, bl.a. indeholde følgende:
-
1) Oplysninger om antallet af kapitalandele, der erhverves som følge af investeringen, angivet i procent og eventuelt hvilken klasse, de tilhører, kapitalandelenes størrelse, henholdsvis pålydende værdi og de stemmerettigheder, der er knyttet hertil.
-
2) Hvis investeringen medfører tilsvarende kontrol ved andre midler, jf. bekendtgørelsens § 11: Oplysninger om hvilke rettigheder, der opnås ved investeringen.
-
3) EU-medlemsstater, hvor målvirksomheden eller virksomhedens datterselskaber m.v. har væsentlige forretningsaktiviteter.
-
4) Oplysninger om eventuel EU-støtte som målvirksomheden har modtaget.
-
5) Oplysning om, hvorvidt investeringen har eller kan have indflydelse på et projekt eller program af interesse for EU, jf. bilag til forordning (EU) nr. 2019/452 af 19. marts 2019 med senere ændringer, hvis dette er kendt af ansøger eller anmelder.