Bekendtgørelse om produkter til anvendelse i en potentielt eksplosiv atmosfære Kapitel 8

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 811 af 3. juni 2022

Kapitel 8 Straf
§ 41

Medmindre strengere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der:

  • 1) I strid med §§ 4, 14 eller 22 bringer produkter i omsætning eller gør produkter tilgængelige på markedet.

  • 2) Overtræder §§ 5, 15 eller § 23, stk. 1.

  • 3) Undlader at opfylde kravene om overensstemmelseserklæring eller overensstemmelsesattest, brugsanvisning og sikkerhedsinformation, jf. § 6, stk. 1, § 9, stk. 2, eller § 18.

  • 4) Undlader at opbevare og stille dokumentation til rådighed for Sikkerhedsstyrelsen efter § 6, stk. 3, § 20 eller § 27, stk. 2.

  • 5) Ikke har procedurer efter § 7, stk. 1, 1. pkt., eller undlader at udføre opgaver efter § 7, stk. 1, 2. pkt. og stk. 2.

  • 6) Undlader at forsyne produkter med de krævede oplysninger, jf. § 8, § 9, stk. 1, eller § 17, stk. 1.

  • 7) Undlader at opfylde kravene i §§ 10, 16 eller § 23, stk. 2-5.

  • 8) I strid med §§ 11, 21 eller 25 undlader at samarbejde med Sikkerhedsstyrelsen eller anden kompetent national myndighed.

  • 9) Ikke har givet tilstrækkelig fuldmagt efter §§ 12 og 13.

  • 10) Efter bemyndigelse undlader at udføre opgaverne i § 13.

  • 11) Undlader at leve op til kravene i §§ 19 eller 24.

  • 12) Undlader at opfylde kravene i § 27, stk. 1, og § 31.

  • 13) I strid med § 28 tager et produkt i brug.

  • 14) Undlader at opfylde § 32 om EU-overensstemmelseserklæring.

  • 15) Ikke anbringer CE-mærkning i overensstemmelse med § 34.

Stk. 2 Begås en overtrædelse, som er nævnt i stk. 1, under skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel indtil 2 år. Det anses som skærpende omstændigheder, når:

  • 1) Overtrædelsen har fremkaldt fare for sikkerhed eller sundhed.

  • 2) Overtrædelsen har medført en ulykke med alvorlig personskade eller døden til følge.

  • 3) Der er tale om gentagelsestilfælde, hvor virksomheden tidligere har begået en lignende overtrædelse.

  • 4) Overtrædelsen er begået som led i en systematisk overtrædelse af reglerne med økonomisk vinding for øje.

  • 5) Den erhvervsdrivende har forsøgt at omgå eller unddrage sig kontrolmyndighedens kontrol.

Stk. 3 Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Stk. 4 Forældelsesfristen for strafansvaret er 5 år.