Denne bekendtgørelse gælder for følgende virksomheder, jf. dog stk. 2-7:
-
1) Pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber, der yder eller udfører investeringsservice og -aktiviteter som nævnt i bilag 1 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og –aktiviteter.
-
2) Investeringsforvaltningsselskaber og forvaltere af alternative investeringsfonde der yder investeringsservice som nævnt i bilag 1 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
-
3) Filialer her i landet af kreditinstitutter og investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse til at yde eller udøve investeringsservice eller -aktiviteter med eller uden accessorisk tjenesteydelser i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område.
Stk. 2 § 6, stk. 3, § 7, stk. 2, og §§ 14-19 finder anvendelse for investeringsrådgivere og finansielle rådgivere omfattet af lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere.
Stk. 3 §§ 4 og 14 finder anvendelse for investeringsselskaber og kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse til investeringsservice eller -aktiviteter i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og som udøver virksomhed her i landet gennem en filial eller en tilknyttet agent etableret her i landet.
Stk. 4 §§ 4 og 14 finder anvendelse for administrationsselskaber, der er meddelt tilladelse til investeringsservice i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og som udøver virksomhed her i landet gennem en filial.
Stk. 5 §§ 4 og 14 finder anvendelse for grænseoverskridende tjenesteydelser med investeringsservice og -aktiviteter med eller uden accessoriske tjenesteydelser udøvet her i landet af investeringsselskaber og kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område.
Stk. 6 Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse, når den investeringsservice, som en virksomhed yder, vedrører obligationer uden andre indbyggede derivater end en make-whole klausul.
Stk. 7 Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse, når de finansielle instrumenter udelukkende markedsføres eller distribueres til godkendte modparter.