Bekendtgørelse om produktgodkendelsesprocedurer § 7

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 245 af 7. marts 2023

§ 7

En produktudvikler skal stille alle relevante oplysninger om det finansielle instrument eller strukturerede indlån til rådighed for enhver distributør af instrumentet eller indlånet, herunder oplysninger om passende distributionskanaler, produktgodkendelsesprocedure og vurderingen af målgruppen.

Stk. 2 Det finansielle instruments og det strukturerede indlåns bæredygtighedsfaktorer skal præsenteres på en gennemsigtig måde og give distributørerne de relevante oplysninger med henblik på behørig hensyntagen til kundens eller den potentielle kundes bæredygtighedsrelaterede mål.

Stk. 3 En distributør, der udbyder eller anbefaler et finansielt instrument eller et struktureret indlån, som distributøren ikke selv har produceret, skal indhente og anvende oplysningerne, der er nævnt i stk. 1, hos produktudvikleren.