Kapitel 12 Klager
Klage over forhold ved prøver indgives af prøvedeltageren til lederen hos den prøveafholdende udbyder. Klagen skal være skriftlig og begrundet og kan vedrøre prøvegrundlaget, prøveforløbet, herunder eksaminators og censors dispositioner, og bedømmelsen af prøven.
Stk. 2 Klagen indgives senest fire uger efter, at resultatet eller karakteren er meddelt prøvedeltageren.
Stk. 3 Lederen hos den prøveafholdende udbyder indsender klager over prøvegrundlaget til Styrelsen for International Rekruttering og Integration.
Lederen hos den prøveafholdende udbyder træffer afgørelse om, hvorvidt klagen skal fremmes eller afvises som åbenbart grundløs. Afvisning af en klage skal være skriftlig og begrundet samt indeholde en klagevejledning.
Stk. 2 Fremmes klagen, og vedrører denne bedømmelsen eller eksaminators og censors dispositioner, forelægger lederen hos den prøveafholdende udbyder klagen for de involverede bedømmere, der inden for en frist på 14 dage skal afgive en udtalelse. Lederen kan bestemme, at bedømmerne kan få en længere frist. I beregning af fristen indgår juli måned ikke.
Stk. 3 Lederen hos den prøveafholdende udbyder skal give klageren lejlighed til at komme med eventuelle bemærkninger til bedømmernes udtalelser inden for en frist på normalt én uge.
Stk. 4 I sager, hvor klagen vedrører bedømmelsen af prøven, og hvor udtalelse fra bedømmerne og eventuelle bemærkninger fra klageren foreligger, jf. stk. 2 og 3, kan lederen hos den prøveafholdende udbyder træffe en af følgende afgørelser:
-
1) Fremme af klagen, hvorefter den videresendes til Styrelsen for International Rekruttering og Integration.
-
2) Ej fremme af klagen.
Stk. 5 I sager, hvor klagen ikke vedrører bedømmelsen af prøven, kan lederen hos den prøveafholdende udbyder træffe en af følgende afgørelser:
-
1) Tilbud om omprøve.
-
2) Ej medhold.
Stk. 6 En afgørelse efter stk. 4, nr. 2, og stk. 5, nr. 2, skal være skriftlig og begrundet samt indeholde en klagevejledning.
Stk. 7 Ved afgørelse om omprøve efter stk. 5, nr. 1, skal lederen hos den prøveafholdende udbyder sikre, at prøven aflægges snarest muligt.
Stk. 8 Ved tilbud om omprøve efter stk. 5, nr. 1, skal klageren orienteres om, at omprøve tidligst kan finde sted ved næstkommende prøvetermin, medmindre der er tale om en mundtlig omprøve, der kan afholdes senere i den aktuelle prøvetermin.
Stk. 9 En afgørelse efter stk. 1 eller stk. 5, skal meddeles klager hurtigst muligt og senest to måneder efter, at klagen er indgivet til lederen hos den prøveafholdende udbyder.
Stk. 10 Det er alene klageren, der kan acceptere tilbud om omprøve, jf. stk. 5, nr. 1. Accept af tilbud om omprøve skal ske senest to uger efter lederen hos den prøveafholdende udbyders meddelelse af tilbuddet til klageren. Klageren skal ikke betale et gebyr for deltagelse i omprøve.
Styrelsen for International Rekruttering og Integration kan træffe en af følgende afgørelser i forbindelse med klager efter dette kapitel:
-
1) Tilbud om ombedømmelse ved skriftlige prøver.
-
2) Tilbud om omprøve.
-
3) Ej medhold.
Stk. 2 Afgørelse om ombedømmelse eller omprøve efter stk. 1, nr. 1 og 2, forudsætter,
-
1) at der ved prøvens afholdelse eller bedømmelsen er forekommet væsentlige mangler, eller
-
2) at der foreligger andre særlige omstændigheder, der giver anledning til berettiget tvivl om bedømmelsen.
Stk. 3 Det er alene klageren, der kan acceptere tilbud om ombedømmelse efter stk. 1, nr. 1, eller omprøve efter stk. 1, nr. 2. Accept af tilbud om ombedømmelse eller omprøve skal ske senest to uger efter Styrelsen for International Rekruttering og Integrations meddelelse af tilbuddet til klageren.
Stk. 4 Ombedømmelse eller omprøve skal finde sted snarest muligt.
Stk. 5 Ved tilbud om omprøve efter stk. 1, nr. 2, skal klageren orienteres om, at omprøve tidligst kan finde sted ved næstkommende prøvetermin, medmindre der er tale om en mundtlig omprøve, der kan afholdes senere i den aktuelle prøvetermin.
Stk. 6 Klageren skal ikke betale gebyr for deltagelse i omprøve.
Til brug for bedømmelsen ved omprøver, der meddeles i medfør af § 58, stk. 5, nr. 1, udpeger lederen hos den prøveafholdende udbyder nye bedømmere. Til brug for ombedømmelse af prøver som nævnt i § 59, stk. 1, nr. 1, samt til brug for bedømmelsen ved omprøver, der meddeles i medfør af, § 59, stk. 1, nr. 2, udpeger Styrelsen for International Rekruttering og Integration nye bedømmere. Antallet af bedømmere skal være det samme som ved den prøve, der er blevet påklaget.
Stk. 2 Ved ombedømmelse skal bedømmerne have forelagt sagens akter, herunder opgaven, besvarelsen, klagen, de oprindelige bedømmeres udtalelser med klagers bemærkninger hertil, samt lederen hos den prøveafholdende udbyders udtalelse i sagen.
Stk. 3 Bedømmerne skal ved ombedømmelse træffe afgørelse om resultatet eller karakterfastsættelsen og angive begrundelsen herfor.
Stk. 4 Bedømmernes virke er omfattet af forvaltningsloven, herunder reglerne om inhabilitet og tavshedspligt.
Stk. 5 Resultatet eller karakterfastsættelsen ved ombedømmelsen samt begrundelsen herfor meddeles lederen hos den prøveafholdende udbyder.
Omprøve, der tilbydes efter § 58, stk. 5, nr. 1, og § 59, stk. 1, nr. 2, samt ombedømmelse der tilbydes efter § 59, stk. 1, nr. 1, kan medføre et lavere resultat eller resultere i en lavere karakter. Klageren skal orienteres herom.
Stk. 2 Omprøve, der tilbydes efter § 58, stk. 5, nr. 1, og § 59, stk. 1, nr. 2, kan angå den skriftlige og/eller den mundtlige del af prøven.