Bekendtgørelse om prøver inden for danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Kapitel 15

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1129 af 29. oktober 2024

Kapitel 15 Andre bestemmelser
§ 65

Styrelsen for International Rekruttering og Integration kan i særlige tilfælde godkende fravigelser fra bekendtgørelsen.

Stk. 2 Styrelsen for International Rekruttering og Integration kan tillade, at bekendtgørelsens regler fraviges som et led i forsøg og udviklingsarbejde. Det er en betingelse, at fravigelsen ikke indebærer en forringelse af prøvens anvendelighed som grundlag for fortsat uddannelse m.v.

§ 66

Lederen hos den prøveafholdende udbyder kan tillade, at prøvedeltageres besvarelser i anonymiseret form udleveres til brug for forskning i dansk som andetsprog.

§ 67

En prøvedeltager, der ønsker at gøre sig bekendt med danskprøven eller prøvebesvarelsen vedrørende egen prøvedeltagelse, kan alene blive gjort bekendt hermed ved et gennemsyn heraf hos den relevante prøveafholder.

Stk. 2 Lederen hos den prøveafholdende udbyder skal fastsætte procedurer, der sikrer danskprøvernes og danskprøvebesvarelsernes fortrolighed under og efter prøvedeltagerens gennemsyn efter stk. 1.