Kapitel 6 Prøvetilrettelæggelse
Prøver inden for danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. skal tilrettelægges som individuelle prøver eller som gruppeprøver. Prøveformerne for de enkelte prøver fremgår af bilag 1.
Stk. 2 Prøveformerne skal samlet tilgodese uddannelsernes formål, jf. § 1 i danskuddannelsesloven, og skal endvidere sikre, at der kan foretages en individuel bedømmelse af prøvedeltagerne.