Prøver afholdes to gange om året i prøveterminerne maj-juni og november-december. Den mundtlige del af prøverne afholdes efter afslutning af den skriftlige del af prøverne. De nærmere krav til procedurerne i forbindelse med afholdelse af mundtlige og skriftlige prøver er fastsat i bilag 4.
Stk. 2 Styrelsen for International Rekruttering og Integration fastsætter datoer og tidspunkter for afholdelse af de skriftlige prøver samt perioden for afholdelse af de mundtlige prøver. Lederen hos den prøveafholdende udbyder fastsætter efter samråd med de censorer, der skal bedømme ved prøverne hos den pågældende udbyder, datoer og tidspunkter for de enkelte mundtlige prøver inden for den af Styrelsen for International Rekruttering og Integration fastsatte periode.