Lederen hos den prøveafholdende udbyder skal være til stede under prøvernes afholdelse og skal sikre, at prøverne gennemføres under forhold, der er egnede til at udelukke, at prøvedeltagerne kommunikerer utilsigtet.
Stk. 2 Lederen hos den prøveafholdende udbyder skal sikre, at prøvelokalerne er indrettet således, at prøvedeltagerne har hensigtsmæssige arbejdsforhold under prøven.
Stk. 3 Lederen hos den prøveafholdende udbyder kan beslutte, at prøveaflæggelse undtagelsesvis kan foregå et andet sted end hos den prøveafholdende udbyder.
Stk. 4 Lederen hos den prøveafholdende udbyder skal i god tid og senest samtidig med prøveafholdelsen vejlede prøvedeltageren om muligheden for at klage over forhold ved prøveafholdelsen efter bestemmelserne i kapitel 12.