Bekendtgørelse om prøver inden for danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. § 31

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1627 af 6. december 2024

Bortvisning m.v.
§ 31

En prøvedeltager, som ved en prøve gribes i at skaffe sig selv eller give en anden prøvedeltager uretmæssig hjælp eller i et forsøg herpå, eller som ved en prøve benytter ikke-tilladte hjælpemidler, skal af lederen hos den prøveafholdende udbyder straks bortvises fra prøven. Lederen hos den prøveafholdende udbyder underretter snarest herefter Styrelsen for International Rekruttering og Integration om bortvisningen.

Stk. 2 Opstår der før, under eller efter en prøve formodning om, at en prøvedeltager uretmæssigt har skaffet sig selv eller ydet en anden prøvedeltager hjælp eller har benyttet ikke-tilladte hjælpemidler, indberetter lederen hos den prøveafholdende udbyder straks dette til Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Bliver formodningen bekræftet, kan Styrelsen for International Rekruttering og Integration beslutte, at

  • 1) prøvedeltageren bortvises fra prøven,

  • 2) prøvebesvarelsen bortfalder, og

  • 3) eventuelle resultater eller karakterer bortfalder.