Bekendtgørelse om prøver inden for danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. § 63

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1129 af 29. oktober 2024

§ 63

Lederen hos den prøveafholdende udbyders afgørelser om retlige spørgsmål i forbindelse med prøveaflæggelse, herunder afgørelser om prøveaflæggelse i flere terminer ved dokumenteret sygdom, jf. § 10, stk. 2, adgang til og tilmelding til prøve, jf. § 11, afgørelser om udelukkelse fra prøve, jf. § 19, afgørelser om særlige prøvevilkår, jf. § 27 og § 28, afgørelser om bortvisning fra prøve, jf. § 31 og § 32, stk. 1, og afgørelser truffet i henhold til § 58, stk. 1, om afvisning af en klage, skal følge forvaltningslovens regler.

Stk. 2 Klage over en afgørelse som nævnt i stk. 1 kan af prøvedeltageren inden to uger fra afgørelsens meddelelse indgives til Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

Stk. 3 Klagen indgives skriftligt til lederen hos den prøveafholdende udbyder, der videresender klagen til Styrelsen for International Rekruttering og Integration med sin udtalelse i sagen. Før sagen videresendes til Styrelsen for International Rekruttering og Integration, skal lederen give klageren lejlighed til at komme med bemærkninger til udtalelsen inden for en frist på en uge. Klagerens eventuelle kommentarer skal medsendes til Styrelsen for International Rekruttering og Integration.