Ansøgning om kompensation, jf. § 6, skal indeholde følgende oplysninger:
-
1) Virksomhedsnavn og CVR-nr. Ansøges der om kompensation til flere produktionsenheder under samme CVR-nr., oplyses produktionsenhedsnumrene.
-
2) Igangværende kontrakter med allerede defineret bods- eller dagbodsbeløb eller tilsvarende med deres tilknytning til virksomheden.
-
3) Dokumentation for, at bods- eller dagbodsbestemmelse eller tilsvarende er aktiveret, jf. § 3, stk. 1, nr. 3.
-
4) Oplysning om og dokumentation for størrelsen af boden, dagboden eller tilsvarende i perioden den 6. november 2020 til og med den 26. november 2020.
-
5) Dokumentation for, at restriktioner om begrænset mobilitet til og fra de i § 1, stk. 1, angivne kommuner er direkte årsag til den forsinkelse, som har medført iværksættelse af bods- eller dagbodsbestemmelse eller tilsvarende.
-
6) Virksomhedens realiserede omsætning i referenceperioden efter § 2, nr. 9 og 10.
-
7) Dokumentation for placering af det arbejdssted, som kontrakten knytter sig til.
-
8) Eventuel dokumentation for, at der mellem parterne er forsøgt forhandlet om at undgå bod, dagbod eller tilsvarende.
Stk. 2 Virksomheden skal indsende en erklæring om al øvrig de minimis-støtte, som virksomheden har modtaget i indeværende og de to foregående regnskabsår i medfør af Europa-Kommissionens forordning (EU) nr. 717/2014 eller øvrige de minimis-forordninger.