Bekendtgørelse om rådighed for personer der ansøger om eller modtager overgangsydelse eller uddannelseshjælp som uddannelsesparate, herunder åbenlyst uddannelsesparate, eller selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller kontanthjælp som jobparate § 13

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1713 af 30. december 2024

§ 13

For ansøgere om uddannelseshjælp, der er uddannelsesparate, og som ikke har en ungdomsuddannelse, er det en betingelse, at personen deltager i en læse-, skrive- og regnetest, jf. § 13, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik og § 48 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. dog stk. 3.

Stk. 2 Ansøgere om kontanthjælp, har ret til en læse-, skrive- og regnetest, medmindre jobcenteret vurderer, at der åbenlyst ikke er behov herfor, jf. § 13, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik og § 48 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. dog stk. 3. Benytter personen sig af retten til en læse-, skrive- og regnetest, har personen pligt til at deltage i testen, jf. § 13, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik.

Stk. 3 Personer, der er omfattet af arbejdspligten efter § 105 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har pligt til at deltage i en læse-, skrive- eller regnetest, hvis jobcenteret vurderer, at der er behov herfor.