Kapitel 6 Manglende rådighed efter et afslag eller ophør
Et medlem står ikke til rådighed, hvis medlemmet afslår et arbejde, som medlemmet er henvist til, afslår et tilbud eller en jobsamtale eller ophører i et arbejde eller et tilbud, hvis medlemmet fx skal
-
1) overtage andet arbejde,
-
2) begynde selvstændig erhvervsvirksomhed,
-
3) begynde på eller fortsætte en uddannelse,
-
4) gå på efterløn,
-
5) rejse til udlandet eller
-
6) flytte på grund af ægtefællens eller samleverens forhold.
Stk. 2 Medlemmet kan igen få dagpenge fra det tidspunkt, hvor det dokumenteres, at forudsætningen for afslaget eller ophøret er bortfaldet.
Stk. 3 Medlemmet kan dog få dagpenge efter ophør i et tilbud, hvis medlemmet er omfattet af en mindre intensiv indsats på ophørstidspunktet, jf. § 22.