Som sikkerhedsstillelse, der midlertidigt kan erstatte pant i fast ejendom, sikkerhedsstillelse for det i § 13, stk. 3, nævnte dokument eller sikkerhedsstillelse for pantebrevets endelige tinglysning, jf. § 13, stk. 5, kan alene anvendes de aktiver, som fremgår af artikel 129, stk. 1, litra a-c, stk. 1, sidste afsnit, og stk. 1a, litra a, b og d, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 med senere ændringer om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber.
Stk. 2 Sikkerhed for lånesagsbehandlingen i form af eksponeringer mod kreditinstitutter, der lever op til klasse A i artikel 121, stk. 1, litra a, i Europa-Parlamentets og Rådetsforordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 med senere ændringer om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, kan ikke erstatte sikkerhed som nævnt i stk. 1.