Bekendtgørelse om realkreditinstitutters udlån mod midlertidig garanti m.v. § 9

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

ophæves den 1. januar 2025

Bekendtgørelse nr. 1403 af 16. december 2014

Pant i kontantbeholdning m.v.
§ 9

Ved pant i en kontantbeholdning eller pengeinstitutindestående skal kontantbeholdningen eller pengeinstitutindeståendet mindst udgøre et beløb svarende til den pålydende værdi af de obligationer, der ligger bag lånet, med tillæg af et beløb svarende til 1 års rente og afdrag på det ydede lån.

Stk. 2 Pant kan stilles i kontantbeholdning eller pengeinstitutindestående i en anden valuta end lånets pålydende, såfremt der er tale om en euro eller en valuta, der er hjemmehørende i et land, hvor centralregeringen kvalificerer til kreditkvalitetstrin 1. Forudsætningen herfor er, at der løbende er en overdækning på pantet på 10 pct., samt at instituttet kan kræve lånet indfriet, hvis overdækningen ikke længere er til stede.

Stk. 3 Når de obligationer, der ligger bag lånet, er inkonverterbare med en løbetid på over 3 år, kan pant i en kontantbeholdning eller pengeinstitutindestående alene anvendes, såfremt der tillige stilles garanti for lånets indfrielse samt omkostningerne herved.