Bekendtgørelse om regionernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. § 2

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 2305 af 28. december 2020

§ 2

Forslag til regionernes årsbudget og flerårige budgetoverslag udarbejdes af forretningsudvalget til regionsrådet senest den 15. august forud for det pågældende regnskabsår.

Stk. 2 Regionrådets 1. behandling af forslaget til årsbudget og flerårige budgetoverslag foretages senest den 24. august og 2. behandlingen senest den 1. oktober.

Stk. 3 Det forslag til kommunernes årlige udviklingsbidrag, som er indeholdt i forslaget til årsbudget, jf. § 7 i lov om regionernes finansiering, skal drøftes i kontaktudvalget mellem regionen og kommunerne i regionen senest den 1. september.

Stk. 4 Kommunalbestyrelserne i regionen skal senest den 10. september skriftligt meddele regionsrådet deres stillingtagen til forslaget til udviklingsbidrag, jf. stk. 3.