Den eksterne revision skal mindst én gang årligt foretage en uanmeldt revision, hvor det kontrolleres, at de aktiver, der indgår i registeret, er til stede og har en værdi, der mindst svarer til værdien af de forsikrings- eller pensionsmæssige hensættelser.
Stk. 2 Finanstilsynet kan i særlige tilfælde kræve, at uanmeldt revision skal foretages oftere end den frekvens, der er nævnt i stk. 1.
Stk. 3 Den eksterne revision skal i revisionsprotokollatet vedrørende årsregnskabet redegøre for den uanmeldte revision.
Stk. 4 Giver den uanmeldte revision anledning til særlige bemærkninger, skal den eksterne revision straks underrette Finanstilsynet herom.