Livsforsikringsselskabets, den tværgående pensionskasses eller firmapensionskassens bestyrelse skal udarbejde retningslinjer for registerets opbygning og for, hvordan registeret føres.
Stk. 2 Retningslinjerne skal som minimum angive:
-
1) Hvem der er ansvarlig for at føre og kontrollere registeret.
-
2) Hvordan der tages højde for udsving i de registrerede aktivers værdi, således at det sikres, at de registrerede aktivers værdi til enhver tid mindst svarer til værdien af de forsikrings- eller pensionsmæssige hensættelser.
-
3) Hvordan forfaldne renter og provenu ved salg eller udtrækning behandles, herunder om renter og provenu omfattes af registeret.
Stk. 3 Består registeret af flere delsystemer skal retningslinjerne indeholde en beskrivelse af sammenhængen mellem delsystemerne, og af hvordan en oversigt over samtlige registrerede aktiver genereres i henhold til § 7.