Livsforsikringsselskabets, den tværgående pensionskasses eller firmapensionskassens bestyrelse skal i retningslinjerne efter § 8 foretage et begrundet skøn over, hvilke aktivtyper der skal dække de forsikrings- eller pensionsmæssige hensættelser og størrelsen af overdækningen, jf. § 3.
Stk. 2 Bestyrelsen i livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser, der også udøver virksomhed omfattet af forsikringsklasse 1 og 2 i bilag 1 i lov om forsikringsvirksomhed, skal tillige tage forventede udsving i de forsikringsmæssige hensættelser i betragtning ved det begrundede skøn.