Kapitel 15 Mærkning af vare- og lastbiler på ikke over 4 t
Vare- og lastbiler med en tilladt totalvægt på ikke over 4 t, der er registreret til privat eller til blandet privat og erhvervsmæssig brug, jf. § 2 a i lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., skal forsynes med et mærke bag på bilen, jf. dog stk. 2.
Stk. 2 Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke vare- og lastbiler, der er registreret første gang før den 3. juni 1998, eller efter den 31. december 2008. Bestemmelsen i stk. 1 gælder heller ikke for vare- eller lastbiler, der er registreret første gang i perioden fra den 3. juni 1998 og indtil den 1. januar 2009, hvis bilen efter den 31. december 2008 er registreret med nummerpladen for vare- og lastbiler, der er anmeldt til privat eller til blandet privat og erhvervsmæssig brug (papegøjenummerplade).
Stk. 2 Er bilen uden bagrude, er bilens bagrude tonet (dvs. mørkere end bilens forrude), eller er bilen med åbent lad (pick up), påklæbes mærket et synligt sted bag på bilen efter ejerens eller brugerens valg. Mærket må ikke sættes et sted, hvor det kan være til fare for færdselssikkerheden.
Stk. 3 Mærket skal fjernes, hvis bilen registreres til anden brug end til privat eller til blandet privat og erhvervsmæssig brug.
Der skal på vare- og lastbiler med en tilladt totalvægt på ikke over 4 t, der er registreret til udelukkende erhvervsmæssig brug, oplyses cvr-nummer og navn på den registrerede ejer af bilen (virksomhedens navn). Er der en registreret bruger af vare- og lastbilen, oplyses i stedet denne virksomheds cvr-nummer og navn. I stedet for virksomhedens navn efter 1. eller 2. pkt. kan anføres virksomhedens logo, hvis dette logo entydigt identificerer virksomheden.
Stk. 2 Oplysningerne efter stk. 1
-
1) skal være synlige og letlæselige,
-
2) skal være i en farve, der klart afviger fra farven på vare- eller lastbilen,
-
3) skal stå på venstre og højre side af vare- eller lastbilen,
-
4) må ikke anføres på skilte eller lignende, der kan tages af og på vare- eller lastbilen, og
-
5) kan fastgøres på vare- eller lastbilen med selvklæbende plastfolie.
Stk. 3 Cvr-nummer skal anføres med mindst 3 cm høje bogstaver og tal som »CVR« efterfulgt på linje eller nedenunder af cvr-nummerets 8 cifre. På vare- og lastbiler skal virksomhedsnavn anføres med mindst 3 cm høje bogstaver og tal. På lastbiler, der opfylder kravet i bekendtgørelse om godskørsel om mærkning af navnet på den registrerede bruger, skal alene anføres cvr-nummer efter denne bekendtgørelse.