Kapitel 24 Ikrafttræden m.v.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2023.
Stk. 2 Bekendtgørelse nr. 2523 af 15. december 2021 om registrering af køretøjer ophæves.
For køretøjer, der er registreret før den 5. december 2005, kan registreringsattesten, mod betaling efter lov om registrering af køretøjer, ombyttes til en registreringsattest i to dele.
For overtrædelse af forskrifterne om prøveskilte og prøvemærker, som har fundet sted før den 1. januar 2018, men som behandles fra og med den 1. januar 2018, finder reglerne i bekendtgørelse nr. 599 af 31. maj 2017 om registrering af køretøjer anvendelse.
Stk. 2 For prøveskilte, der før den 1. januar 2018 er udstedt til kortvarig kørsel her i landet i optog i forbindelse med åbning af salg af lodsedler til velgørende eller almennyttige formål eller i forbindelse med en lokal børnehjælpsdag, dyrskue eller lignende arrangementer, finder reglerne i bekendtgørelse nr. 599 af 31. maj 2017 om registrering af køretøjer anvendelse. Sådanne prøveskilte kan dog ikke fornyes til kørsel i optog efter bekendtgørelse nr. 599 af 31. maj 2017 om registrering af køretøjer.