Bekendtgørelse om registrering af køretøjer Kapitel 4

Stk. 2 Selv om en ejer af et køretøj har bopæl eller hjemsted her i landet, skal køretøjet ikke registreres i Køretøjsregisteret, hvis

• 1) der ifølge en skriftlig aftale er en bruger af køretøjet,

• 2) ejeren i brugsaftalen har givet afkald på den fysiske råderet over køretøjet i brugsperioden, og

• 3) ingen bruger med fysisk råderet over køretøjet har bopæl eller hjemsted her i landet.

Stk. 3 Selv om ingen ejer af et køretøj har bopæl eller hjemsted her i landet, skal køretøjet registreres i Køretøjsregisteret, hvis der er en bruger med fysisk råderet over køretøjet, og denne har bopæl eller hjemsted her i landet. Køretøjet skal dog kun registreres i Køretøjsregisteret, hvis brugeren råder over køretøjet på færdselslovens område i 30 dage eller mere. Pligten til at anmelde køretøjet til registrering i Køretøjsregisteret påhviler i disse tilfælde tillige brugeren af køretøjet.

Stk. 2 En person, der ikke er registreret i Det Centrale Personregister med bopæl her i landet, anses at have bopæl her i landet, hvis den pågældende opholder sig her i landet i 185 dage eller mere, eller den pågældende opholder sig her i landet i afbrudte perioder på tilsammen 185 dage eller mere inden for en periode på 12 måneder.

Stk. 2 En person anses for hjemmehørende det sted, hvor den pågældende sædvanligvis opholder sig. Det vil sige mindst 185 dage inden for et kalenderår på grund af en privat og erhvervsmæssig tilknytning.

Stk. 3 En person, der er uden erhvervsmæssig tilknytning til et sted, anses for hjemmehørende på det sted, hvor den pågældende sædvanligvis opholder sig. Det vil sige mindst 185 dage inden for et kalenderår på grund af en privat tilknytning hidrørende fra snævre bånd mellem den pågældende og det sted, hvor vedkommende bor.

Stk. 4 En person, der ikke har privat og erhvervsmæssig tilknytning til samme sted, og som derfor er nødt til skiftevis at tage ophold på forskellige steder i to eller flere EU/EØS-stater, anses for hjemmehørende på stedet for den private tilknytning, hvis den pågældende regelmæssigt vender tilbage dertil, hvilket vejledende er mindst to gange om måneden, idet der dog er tale om en konkret vurdering. Der stilles dog ikke krav om regelmæssig tilbagevenden, hvis den pågældende opholder sig her i landet med henblik på at udføre en arbejdsopgave af tidsbegrænset varighed på ikke over 6 måneder inden for 12 måneder.

Stk. 5 At følge undervisning på et universitet eller en anden skole indgår ikke som et element ved fastlæggelsen af, hvor en person er hjemmehørende efter stk. 2-4.

Stk. 6 Uanset stk. 4 og stk. 5 anses en person for hjemmehørende her i landet, hvis den pågældende opholder sig her i landet i et år eller mere, eller den pågældende opholder sig her i landet i afbrudte perioder på tilsammen 365 dage eller mere inden for en periode på 24 måneder. Dette gælder dog ikke, hvis den anden stat m.v., hvor den pågældende tillige har bopæl, er en EU/EØS-stat, og

• 1) den pågældendes ægtefælle og børn bor i denne anden stat m.v., eller

• 2) denne anden stat m.v. modsætter sig, at den pågældende anses for hjemmehørende her i landet, jf. stk. 7.

Stk. 7 I tilfælde, hvor Skatteforvaltningen efter stk. 6 anser en person for hjemmehørende her i landet, og den anden stat, hvor den pågældende tillige har bopæl, er en EU/EØS-stat, underretter Skatteforvaltningen den kompetente myndighed i denne anden stat om den påtænkte afgørelse med et varsel på 8 uger. Fremsætter myndigheden indsigelse mod den påtænkte afgørelse, afgør Skatteforvaltningen spørgsmålet om, hvor den pågældende er hjemmehørende, i forståelse med myndigheden. Meddeler myndigheden inden fristens udløb, at den er enig i den påtænkte afgørelse, kan Skatteforvaltningen træffe afgørelsen på dette tidspunkt. Undlader myndigheden at svare inden fristens udløb, kan Skatteforvaltningen træffe afgørelsen som varslet.

Stk. 8 Opholder en person sig ikke i nogen stat 185 dage inden for et kalenderår, jf. stk. 2 og 3, bortses fra dette tidsmæssige kriterium ved bestemmelsen af, i hvilken stat den pågældende er hjemmehørende det pågældende kalenderår.

Stk. 2 Dette gælder dog ikke, hvis den pågældende tager ophold i en anden stat, Færøerne eller Grønland i mindre end 185 dage.

Stk. 2 Hvis Skatteforvaltningen nærer tvivl om gyldigheden af en erklæring om bopæl eller hjemsted i eller tilknytning til en anden EU/EØS-stat, der er afgivet på grundlag af et bevismiddel som nævnt i stk. 1, kan Skatteforvaltningen med henblik på specifikke kontrolforanstaltninger kræve yderligere oplysninger eller beviser.

Stk. 2 Til personer med dobbeltdomicil udsteder Skatteforvaltningen efter anmodning et skriftligt bevis for retten til at føre et udenlandsk køretøj her i landet med angivelse af, under hvilke betingelser denne ret er bestemt. Et sådant bevis udstedes for højst 12 måneder.