Bekendtgørelse om registrering af køretøjer § 2

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 866 af 19. juni 2023,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 741 af 17. juni 2024 og bekendtgørelse nr. 1087 af 10. oktober 2024

§ 2

Skatteforvaltningen forvalter Køretøjsregisteret.

Stk. 2 Skatteforvaltningen kan fastsætte nærmere regler for forvaltningen af Køretøjsregisteret. Skatteforvaltningen kan herunder fastsætte forskrifter for den form, hvori oplysninger skal gives til registeret.

Stk. 3 Skatteforvaltningen kan dispensere fra §§ 5-10, § 13, stk. 2, 2. pkt., § 23, stk. 4, 2. pkt., § 40, stk. 1, 2. pkt. og stk. 3§ 46, stk. 2§ 58, stk. 1, § 69, stk. 2, 3. pkt., § 92 og § 93, stk. 2, 2. pkt., hvis særlige grunde taler derfor.

Stk. 4 Skatteforvaltningen kan efter forudgående høring af Rigspolitiet tillade, at nummerplader på person- og varebiler monteres med andet fæstningsmiddel end skruer eller bolte med tilhørende hætter som anført i § 70, stk. 3, 2. pkt.

Stk. 5 Ud over behandling af oplysninger som nævnt i kapitel 20 kan Skatteforvaltningen ud fra en konkret vurdering tillade behandling af oplysninger i Køretøjsregisteret i det omfang, der i øvrigt er hjemmel dertil.

Stk. 6 Skatteforvaltningen kan slette registrerede oplysninger om et køretøj 12 år efter, at køretøjet er afmeldt, hvis køretøjet ikke siden da er indregistreret på ny i Køretøjsregisteret.