Som knallert anses alene et køretøj, der opfylder betingelserne i færdselslovens § 2, nr. 7. Opfylder en udenlandsk knallert ikke disse betingelser, skal den betragtes som motorcykel.
Stk. 2 En udenlandsk knallert med en konstruktivt bestemt maksimal hastighed over 30 km i timen skal opfylde de krav, der gælder for motorcykler. Det kræves dog ikke, at nummerpladen er belyst i lygtetændingstiden.
Stk. 3 En udenlandsk knallert med en konstruktivt bestemt maksimal hastighed på højst 30 km i timen skal overholde kravene i § 31, nr. 2-6, og § 32, stk. 1, nr. 1 og 2, i bekendtgørelse om køretøjers indretning og udstyr m.v. Knallerten skal desuden være forsynet med en rød bagudrettet refleksanordning og et identifikationsmærke, der angiver cylindervolumen, og mærket »CM«.