En udenlandsk registreret bil skal både foran og bag på vise bilens registreringsnummer. Har bilens ejer eller bruger bopæl eller hjemsted i en stat, der ikke har ratificeret Wienerkonventionen, stilles der kun krav om, at bilen bag på viser bilens registreringsnummer.
Stk. 2 En udenlandsk registreret motorcykel skal vise motorcyklens registreringsnummer bag på.
Stk. 3 Et udenlandsk påhængskøretøj, der efter § 14 skal være registreret, skal vise påhængskøretøjets registreringsnummer bag på. Skal påhængskøretøjet ikke være registreret efter § 14, skal køretøjet bag på enten vise det trækkende køretøjs registreringsnummer eller påhængskøretøjets eget registreringsnummer.
Stk. 4 Registreringsnummeret skal bestå af arabiske tal eller latinske bogstaver. Hvis andre tal eller bogstaver benyttes, skal registreringsnummeret tillige vises med arabiske tal, respektive latinske bogstaver.
Stk. 5 Registreringsnummeret kan enten være anbragt på en særlig plade (nummerplade) eller være fastgjort til eller malet på selve køretøjet. I begge tilfælde gælder § 70, stk. 1 og 2.
Stk. 6 Stk. 1-5 finder tilsvarende anvendelse på en udenlandsk registreret knallert, et udenlandsk registreret motorredskab, en udenlandsk registreret traktor og et udenlandsk registreret påhængskøretøj til et motorredskab eller en traktor, jf. § 14.
Stk. 7 Stk. 1-6 finder tilsvarende anvendelse ved brug af korttidsnummerplader/-mærker eller commercial number plates (prøveskilte), jf. § 1, stk. 6, 2. pkt.