Et køretøj, der er registreret første gang for mere end 30 år siden og underkastet periodisk syn, jf. § 55, stk. 1-3, i bekendtgørelse om godkendelse og syn af køretøjer, kan registreres til veterankørsel.
Stk. 2 Et køretøj, der er registreret til veterankørsel, må kun benyttes lejlighedsvis. Køretøjet må ikke bruges til erhvervsmæssig befordring af personer, transport af farligt gods, udrykningskørsel eller udlejning uden fører.
Stk. 3 Et køretøj, der er registreret til veterankørsel, kan dog uanset stk. 2 anvendes til eksamenskørsel, jf. bekendtgørelse om eksamenskørsel, optog mv.