Bekendtgørelse om registrering af køretøjer § 66

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 866 af 19. juni 2023,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 741 af 17. juni 2024 og bekendtgørelse nr. 1087 af 10. oktober 2024

Afmelding
§ 66

Afmelding af et køretøj fra Køretøjsregisteret sker ved aflevering af køretøjets nummerplader til Skatteforvaltningen eller en nummerpladeoperatør, der er autoriseret efter kapitel 18.

Stk. 2 Modtager Skatteforvaltningen eller en nummerpladeoperatør, der er autoriseret efter kapitel 18, nummerpladerne til et køretøj, afmeldes køretøjet i Køretøjsregisteret.

Stk. 3 Skatteforvaltningen, men ikke en autoriseret nummerpladeoperatør, kan afmelde et køretøj, hvis en registreret ejer af køretøjet erklærer, at køretøjets nummerplader er bortkomne eller inddraget.

Stk. 4 Miljøstyrelsen sikrer, at oplysninger, som styrelsen modtager om skrotning af individuelle køretøjer, overføres til Skatteforvaltningen, når skrotningsattesten er udstedt. Skatteforvaltningen sikrer, at sådanne modtagne oplysninger registreres i Køretøjsregisteret, og at skrottede køretøjer dermed ikke kan registreres på ny.