Bekendtgørelse om registrering af mobile udsalgssteder, lagersalg, markeder, udstillinger og messer i henhold til § 5 i lov om næring § 2

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1147 af 8. december 2011

Oplysninger der skal indberettes
§ 2

For mobile udsalgssteder, hvor den ansvarlige for salget har et cvr-nr., skal der indberettes oplysninger om:

  • 1) Cvr-nr. på den ansvarlige for salget,

  • 2) adresser, hvorfra der køres ud i forbindelse med salget,

  • 3) kommuner, hvor der er planlagt salg,

  • 4) kalenderår, som registreringen skal gælde for, og

  • 5) kontaktinformation på den, som kan kontaktes vedrørende registreringen.

Stk. 2 For mobile udsalgssteder, hvor den ansvarlige for salget ikke har et cvr-nr., skal der indberettes oplysninger om:

  • 1) Navn og adresse på den ansvarlige for salget,

  • 2) adresse, hvorfra der køres ud i forbindelse med salget,

  • 3) kommuner, hvor der er planlagt salg,

  • 4) kalenderår, som registreringen skal gælde for, og

  • 5) kontaktinformation på den, som kan kontaktes vedrørende registreringen.

Stk. 3 For lagersalg, hvor den ansvarlige for salget har et cvr-nr., skal der indberettes oplysninger om:

  • 1) Cvr-nr. på den ansvarlige for salget,

  • 2) navn og adresse for lagersalget,

  • 3) afholdelsesperiode for lagersalget,

  • 4) kontaktinformation på den, som kan kontaktes vedrørende registreringen.

Stk. 4 For lagersalg, hvor den ansvarlige for salget ikke har et cvr-nr., skal der indberettes oplysninger om:

  • 1) Navn og adresse på den ansvarlige for salget,

  • 2) navn og adresse for lagersalget,

  • 3) afholdelsesperiode for lagersalget,

  • 4) kontaktinformation på den, som kan kontaktes vedrørende registreringen.

Stk. 5 For markeder, udstillinger og messer, hvor arrangøren har et cvr-nr., skal der indberettes oplysninger om:

  • 1) Cvr-nr. på arrangøren af markedet, udstillingen eller messen,

  • 2) navn og adresse for markedet, udstillingen eller messen,

  • 3) afholdelsesperiode for markedet, udstillingen eller messen,

  • 4) kontaktinformation på den, som kan kontaktes vedrørende registreringen,

  • 5) navne, adresser og cvr-nr. på alle deltagerne på markedet, udstillingen eller messen.

Stk. 6 For markeder, udstillinger og messer, hvor arrangøren ikke har et cvr-nr., skal der indberettes oplysninger om:

  • 1) Navn og adresse på arrangøren af markedet, udstillingen eller messen,

  • 2) navn og adresse for markedet, udstillingen eller messen,

  • 3) afholdelsesperiode for markedet, udstillingen eller messen,

  • 4) kontaktinformation på den, som kan kontaktes vedrørende registreringen,

  • 5) navne, adresser og cvr-nr. på alle deltagerne på markedet, udstillingen eller messen.

Stk. 7 Indberetning af oplysninger som nævnt i stk. 5, nr. 5, og stk. 6. nr., 5, skal ske ved, at der vedhæftes en liste med navne, adresser og cvr-nr. på deltagerne, jf. § 2, stk. 3, i lov om næring. Hvis en deltager ikke har et cvr-nr., skal alene deltagerens navn og adresse fremgå af listen.